Birgitte Højrup Rasmussen
Kunstnerisk statement
"Mine malerier viser min måde at se verden på - gennem portrætter, tematiske serier og stilleben.
Jeg ser noget, som bliver ved med at optage mig.
Det stille nærvær og det øjeblik, hvor mennesker, situationer eller objekter blot er til.
Jeg bliver draget af det uprætentiøse og sårbare, der ikke forsøger at være noget andet end sig selv. Det er begrebet væren der interesserer mig - en opmærksomhed på det sete uden dom.
Ofte gør jeg brug af fotooplæg, som jeg frit og intuitivt omsætter til maleri. Med farver og løse penselstrøg former jeg fortællingen, og giver plads til det, der ikke kan beskrives direkte.
Nogle motiver bliver til enkeltstående værker, andre udvikler sig til serier. Først når flere malerier står sammen, opdager jeg ofte, at værkerne kredser om et fælles tema".